Handelsbetingelser

Aftale - & Handelsbetingelser

Juridiske oplysninger:

KlarBil.dk ApS
Sallingvej 83B
2720 Vanløse
CVR: 42171360

  1. Ydelse
    Klarbil.dk ApS tilbyder rengøring af biler inde-& udvendig, polering og keramisk coating.
    Der er mulighed for abonnements rengøring og enkelte rengøringer.
    Er bilen mere end almindelig brugs beskidt, kan der komme ekstra gebyr på som servicen “ekstra støvsugning” ved indvendig rengøring.
    Ved forkert valg af biltype (Lille, mellem eller stor) tilrettes total prisen på ydelsen hos kunden. Det er kundens ansvar at oplyse den korrekte størrelse bil, ved tvivl kan kundeservice kontaktes for vejledning.
    Alle priser der er oplyst på hjemmesiden er inkl. 25% Moms hvis andet ikke fremgår.

  2. Booking og betaling
    Ved bookinger der er foretaget på mail eller telefon accepteres vores handelsbetingelser skrive du under på, at du har læst og accepteret vores handelsbetingelser.
    Ved booking via telefon eller mail, fremsendes link til betaling af depositum eller det fulde beløb for aftalen. Aftalen træder først i kraft når betalingen er modtaget.

    Betalingen for ydelsen sker forud for udførelsen medmindre andet er aftalt.
    Ved booking betales det fulde beløb. I tilfælde af at der opkræves depositum, bliver dette modregnet på dagen, hvor der kan betales med kreditkort eller eksakt beløb kontanter, såfremt andet ikke er aftalt.
    Hvis betaling ikke modtages rettidigt, annulleres aftalen.

    Betaling med kreditkort online i forbindelse med en booking, vil beløbet blive trukket med det samme fra det kort som er brugt til bookingen. Beløbet vil blive refunderet hvis aftalen annulleres rettidigt jvf. betingelse 4. Beløbet bliver tilbageført indenfor 1-5 bankdage. 
    Erhvervskunder med serviceaftaler modtager en faktura efter hver vask, eller hver måned, dette aftales individuelt med hver erhvervskunde.

    Aftales der betaling via faktura, fremsendes en faktura før opgaven bliver uført med mindre andet er aftalt. Denne faktura skal være betalt inden for firsten som er angivet på fakturaen, hvis dette ikke overholes kan KlarBil.dk ApS ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. 

  3. Kommunikation
    Ved booking giver kunden, Klarbil.dk ApS lov til at kommunikere med kunden via telefon, email, app notifikationer, sociale medier og kommunikations-apps.


  4. Afbestilling eller ændring af aftale.
    Afbestilling eller ændring af aftale kan ske op til 3 dage før aftalte tidspunkt via kundeportalen på hjemmesiden gennem dit eget bruger login (e-mail som er oplyst ved bestilling).
    Der kan også afbestilles ved at sende en mail til kontakt@klarbil.dk. Afbestillingen er gældende når mailen er modtaget. Det er kundens ansvar, at bestillingen når frem i rette tid.

    Afbestilling eller fortrydelse under 3 dage før aftalte tid eller mens arbejdet udføres har KlarBil.dk ApS ret til opkrævning af det fulde beløb, medmindre andet er aftalt.
    Der er ikke fortrydelsesret på bookinger der er lavet under 3 dage før aftalen finder/skulle have fundet sted.

    I tilfælde af at KlarBil.dk ApS giver tilladelse til ændring af aftale, der afbestilles under 3 dage før udførelse af service, har KlarBil ret, men er ikke forpligtet, til at tilbyde at en aftale flyttes maks 14 dage frem. Hvis kunden aflyser/annullere den nye dag, vil det betragtes som omgåelse af vores afbestillingsbetingelser. KlarBil.dk ApS vil her opkræve det fulde beløb, som kunden er forpligtet til at betale.
    Kommer KlarBil.dk ApS til en aftale og kunden ikke er at finde på adressen eller ikke ønsker ydelsen udført alligevel, har KlarBil.dk ApS ret til opkrævning af det fulde beløb, som kunden vil være forpligtet til at betale.

    Er kunden ikke at finde på adressen forpligter KlarBil.dk ApS sig til at vente maks 15 minutter og give minimum 2 opkald til kunden med minimum 5 minutters mellemrum. Besvarer kunden ikke telefonen, dukker op inden for 15 minutter eller ønsker kunden ikke vores ydelse, har vi ret til opkrævning af det fulde beløb. Der er således ikke mulighed for ændring af aftale, medmindre KlarBil.dk ApS giver mulighed herfor.

    Sker afbestillingen rettidigt mere end 3 dage før ydelsen skulle have fundet sted, vil depositummet eller det fulde beløb blive refunderet til kunden indenfor 1-5 bankdage.

  5. Skader & forsikring
    Klarbil.dk ApS er dækket af erhvervs- og produktansvarsforsikring i tilfælde af skader påført kundekøretøjer i det omfang Klarbil.dk ApS kan gøres erstatningsansvarlig for en evt. skade på ført køretøjet.

    Bemærk at bestående skader på køretøjer, herunder køretøjets glas skal angives når du foretager booking.

    KlarBil.dk garanter ikke en ridsefri bilvask, men gør en stor indsats med teknik og udstyr, til at formindske muligheden for dette. KlarBil.dk dækker ikke denne type skader samt forværring af stenslag i vaskeprocessen.

    Ved behandling- og bearbejdning af kundekøretøjer på Klarbil.dk ApS lokalitet, er kunden indforstået med at køretøjet henstår for egen regning og risiko.

  6. Reklamation
    KlarBil.dk ApS gennemgår bilen med kunden efter ydelsen er færdiggjort.
    Når kunden godkender ydelsen bortfalder reklamationsretten.
    Hvis der skulle være fejl og mangler under gennemgåelse af ydelsen, vil KlarBil.dk straks afhjælpe med det ønskede.
    Evt. reklamationer over leveret ydelse efter endt overlevering skal ske via mail til kontakt@klarbil.dk, med en beskrivelse af reklamationen, og vedhæfte minimum 3 billeder, som på god og tydelig vis viser problemet.
    KlarBil.dk ApS har ikke pligt til at afhjælpe fejl og mangler, når bilen er overdraget til kunden.
    Kunden er selv forpligtet til at tage billeder før KlarBil.dk ApS påbegynder serviceydelser. Dette er for at kunne dokumenter evt. skader etc. før arbejdet, ved eventuelle reklamation eller skader som kunde mener Klarbil.dk ApS er ansvarlig for.
    Klarbil.dk ApS har ret til, at forsøge at afhjælpe eventuelle problemet.

    Ved ankomst skal kunden eller en repræsentant som kan tage beslutninger på kundens vegne, være til stede hvor arbejdsopgaven vil blive gennemgået. Det samme gælder ved overlevering efter endt arbejde. Er dette ikke muligt vil opgaven betragtes som godkendt uden bemærkninger og dermed ikke kan foretage en reklamation efterfølgende.

  7. Billeder af køretøjet.
    Kunden giver Klarbil.dk ApS rettigheder til at må tage billeder af køretøjet både indvendigt og uden på. Til dokumentation før ydelsen er begyndt og efter ydelsen er leveret. Hvis der opstår twist om skader kunden mener Klarbil.dk ApS er ansvarlig for, kan disse billeder bruges som bevis i sagen.
    Klarbil.dk ApS må bruge billederne som reklame på hjemmeside, sociale medier og andre platforme. Klarbil.dk ApS har ansvar for at sløre evt. nummerplade på køretøjet.
    Hvis kunden ikke ønsker billeder af sin bil til at indgå i vores markedsføring eller sociale medier, skal dette oplyses skriftligt til Klarbil.dk ApS.

  8. Nøgler
    Det er kundens ansvar at nøgler bliver overdraget til Klarbil.dk Aps, samt at det er kundens ansvar at modtage nøglen når ydelsen er udført. Klarbil.dk ApS er ikke erstatningspligte for bortkommende nøgler. Hvis kunden ønsker vi afleverer nøglerne til andre personer end kunden eller lægger dem steder kunden har anført, er kunden selv ansvarlig for nøglen og KlarBil.dk ApS vil ikke være erstaningsansvarlig.

  9. Andet
    Der tages forbehold for prisfejl, taste-& slåfejl, krig, terror og force majeure.

  10. Sygdom og nedbrud
    KlarBil.dk ApS kan annullere eller flytte aftaler, ind til 1 time før det aftalte tidspunkt ved akut sygdom eller nedbrud på maskiner eller biler.
    Hvis kunden ikke ønsker en ny dag, vil der ikke blive opkrævet betaling som oplyst i betingelse 5. Evt. betaling vil blive refunderet.
    KlarBil.dk ApS skal så vidt muligt finde en ny dato og tid som passer kunden, dette vil også kunne være muligt uden for normal åbningstid.

  11. Kunde- & Privatlivspolitik
    Vi videresælger ikke dine personlige oplysninger til andre.
    Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.
    For at du kan indgå aftale med Klarbil.dk ApS, har vi brug for følgende oplysninger:
    . Navn
    . Adresse
    . Telefonnummer
    . E-mail adresse
    . Registreringsnummer på bilen
    Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.
    Personoplysningerne registreres hos Klarbil.dk ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
    Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
    Direktøren og de ansatte for Klarbil.dk ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
    Den dataansvarlige i Klarbil.dk ApS er: Jesper Rude
    Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
    Som registreret hos Klarbil.dk ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Databeskyttelsesforordningen og henvendelse i forbindelse hermed rettes til kontakt@klarbil.dk.

  12. Cookies
    På klarbil.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
    Vi bruger Facebook cookies for at give dig reklamer og informationer, samt google analytics og google ads cookies.
    Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

  13. Log-statistik
    Vi bruger en log-statistik på klarbil.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
    Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Klarbil.dk ApS’s hjemmeside

 

Lad os tage en uforpligtende samtale...

Jesper Rude, Indehaver